Andkær-Sellerup er et landsbysamfund på sydsiden af Vejle Fjord. Der bor omkring 1000 mennesker i området - størsteparten i de to landsbyer Andkær og Sellerup.
Skolen og børnehaven er på flere måder centrum i lokalområdet. Først og fremmest står skolen og børnehaven naturligvis for undervisningen af børnene.
Børnehaven Vildanden ligger på Skovbyvej i tilknytning til skolen. Vildanden arbejder tæt sammen med skolen og sikrer en nem og tryg overgang fra børnehave til skole.
Uden for skoletiden danner skolen rammen om en stor del af det fælles kulturelle liv, der er i lokalområdet.